Ejendomshandler Frederik Larsens børn gik på Jyderup Realskole
Rigmor Larsen 1946 - 1952 III Mellemskoleklasse1
Ib Larsen 1945 - 1949 II Mellemskoleklasse2
Erik Larsen 1944 - Realeksamen 19483
Inge Larsen 1944 - 1947 Mellemskoleeksamen3
Christian Frederik Larsen 2. Real 19634


1966 25. aug.; Hjem fra USA
Ejendomshandler Frederik Larsen, Jyderup, er vendt hjem fra en rejse til USA
Frederik Larsen besøgte sin søn Erik Larsen og familie, der bor i nærheden af Seattle i staten Washington. Sønnen er prokurist i en engrosforretning, der handler med manufaktur.
Frederik Larsen fortæller at han fløj med en SAS maskine fra Kastrup. Turen gik over Shetlandsøerne, Færøerne, Island og forbi sydspidsen af Grønland, hvorefter maskinen landede i Montreal. I et canadisk fly fortsatte han over det storslåede Canada til Vancouver ved Stillehavet. Her blev Frederik Larsen modtaget af sin familie og efter en tur på 400 km med bil kom man til Seattle. Her tilbragte Frederik Larsen en dejlig sommerferie.
Klimaet er ideelt med solskin dagen lang. Han var meget imponeret over den storslåede natur, hvor man havde udsigt til høje bjerge med sneklædte tinder. Hans indtryk var at livet her foregår i en rolig rytme og at befolkningen er venlig indstillet for turister.
Frederik Larsen foretog hjemturen med fly fra Chicago og efter seks en halv times flyvning landede han i Kastrup.
Skønt Frederik Larsen kun var i USA i en kort tid, blev han en stor oplevelse rigere, men det gamle ord "Øst-Vest, hjemme bedst" har stadig sin gyldighed siger Frederik Larsen5


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1946 Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning maj 1949, E. Christensen, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Jyderup Realskoles årsberetning 1961-63, E. Christensen Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 25. aug. 1966, side 3; Hjem fra USA

Sidst opdateret 28. januar 2015
©Jyderup Realskole